Du behøver ikke henvisning fra egen læge

Der modtages IKKE sms 

Du behøver ikke henvisning fra egen læge

Om klinikken 

Min klinik er nu at finde på Audonicon i Skanderborg. Navnet Audonicon er et skabt navn af den græske gud Adonis, der repræsenterer ungdommelig kraft og skønhed og det unikke bygningsværk er i tidernes morgen skabt på inspiration af Rudolf Steiner. Bygningen har, siden mine børn gik i steinerbørnehaven Babuska, som er nabo til Audonicon, altid virket enormt dragende på mig med dens nærmest kirkelige og monumentale udtryk og den helt specielle atmosfære indeni.

Audonicon er et anderledes kulturhus, der huser alt fra Steiner lærer- og pædagogseminarium, bogudsalg, smukke sale, hvori der afholdes koncerter, dansetimer, yoga, foredrag, babyworkshops mm samt behandlingslokaler, hvori jeg har etableret min hyggelige lille klinik i et af dem.

Det er i sig selv en stor sansemæssig oplevelse at træde indenfor på Audonicon, at se de smukke, farverige vægmalerier samt mærke energien flyde i de mange afrundede buer og snirkler.

Jeg ønsker, at din oplevelse af at komme i min klinik emmer af nærvær og ro kombineret med en oplevelse af høj faglighed og en professionel tilgang til dit eller dit barns problemstilling. At du føler dig hørt, set og lyttet til således du går tryg herfra.

“Som kiropraktor arbejder jeg meget nuanceret og tilpasser mine behandlingsteknikker til den enkelte patient.”

Behandlingen af det spæde eller mindre barn er altid meget blid og nænsom med små, præcise tryk og justeringer af muskler og led, hvilket er helt risikofrit. Ofte falder barnet helt til ro og enkelte sover sig igennem behandlingsseancen. Vi skaber sammen de tryggeste og bedste forudsætninger for en god oplevelse. 

Hos det ældre barn og den voksne er god og grundig kommunikation omkring, hvad der skal ske ligeledes i højsædet således du føler dig forberedt og tryg. OverHer benyttes forskellige behandlingsmodaliteter såsom manipulation af de låste led samt forskellige bløddelsteknikker til at løsne spændinger i muskler og sener.

Behandlingerne efterfølges altid af grundig råd og vejledning i potentielle bivirkninger samt i den bedst mulige adfærd afhængig af din individuelle problematik.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik på Audonicon.