Symptomer

De første uger af barnets liv er det naturligt at have en favoritside da barnet skal have tid til at folde sig ud efter graviditet og fødsel. Men som ugerne går skal babyen kunne holde hovedet i midtlinjen samt frit vælge at dreje hovedet til begge sider.

Udvikler barnet en favoritside vil man hurtigt kunne se en ændring af kraniet, hvor der kan forekomme et såkaldt skævt kranie. Dette opstår fordi baby hviler mest på den ene side af baghovedet, hvorved der opstår et ensidigt tryk på kraniet, der således, og fordi det stadig er meget formbart, opstår en skævhed. Her ser man ofte ,at der kan være problemer med amning, idet babyen klart vil foretrække det ene bryst for at undgå at kigge til sin dårlige side.

I forbindelse med udvikling af favoritside ses ofte, at babyen ligger i bananstilling samt krænger nakken meget bagover, hvilket er belastende for den lille krop. Dette besværliggør ligeledes den maveliggende træning.

Der ligger altid ledlåsninger eller muskelspændinger i nakken til grund for en blivende favoritside, som det anbefales at få løsnet, således din baby bliver smertefri og kan træne sin motoriske udvikling uden kropslige begrænsninger.

Torticollis skaber ligeledes skævhed af babys kranie. Torticollis er betegnelsen for en medfødt fejlstilling af hovedet, som er forårsaget af en muskelstramning på den ene side af halsen. Fejlstillingen ses ofte ikke umidelbart efter fødslen, men i løbet af de første uger til måneder. Fejlstillingen medfører et sidebøj af nakken til den ene side samt en rotation af nakken til modsatte side, og det virker umuligt at rette hovedet op.

Det er vigtigt, at du hurtigst muligt gør en aktiv indsats for at hjælpe dit barn.
Kiropraktisk behandling af muskelspændingen samt eventuelle underliggende ledlåsninger anbefales. Derudover er håndteringen af baby vigtig, hvor man vil tilskynde barnet af bruge sin ”dårlige” side, instruere i strækøvelser, gode bærestillinger samt lejringsmuligheder samt råd til stimulerings- og styrkeøvelser gennem leg.

Mange forældre kommer til mig, fordi deres baby ligger i flitsbue/bananform. Mange beretter om, at deres baby allerede fra fødslen, kunne holde hovedet selv, hvilket ofte høster megen ros hos familiemedlemmer og sundhedsplejersken.

Det er dog IKKE meningen, at baby allerede fra fødslen skal være så stærk – og jeg kalder det kunstigt stærk. Styrken skyldes nemlig ofte udtalt spændte nakke- og rygmuskler, som er på overarbejde, fordi graviditeten eller fødslen har medført underliggende ledlåsninger i nakke og ryg, der aktiverer musklerne til at spænde op.

Der opleves samtidig ofte andre symptomer som gråd, uro, dårlig søvn, gylp og besvær med at lejre barnet på maven og modstand mod autostolen.

Kiropraktisk behandling af disse babyer, hvor muskler og led løsnes og i som forældre instrueret i øvelser, der understøtter det enkelte barns udviklingstrin for korrekt træning af mavemuskler og ryg/nakke, er særdeles effektivt.

Bagsidedominans betyder, at baby er for stærk i muskelkæden på bagsiden er kroppen. Det betyder samtidig, at baby ofte har en svag kernemuskulatur (dybe mavemuskler).

Symptomerne herpå er mange, eksempelvis kan baby have svært ved at ligge på maven eller generelt være forsinket i den motoriske udvikling, der kan være gråd og uro pga ledlåsninger og muskelspændinger, flitsbue/kunstig stærk ryg, besvær med autostolen mm.

Problemer med amning og dårlig sutteteknik kan skyldes ledlåsninger og spændinger i nakken samt spændinger omkring kæbeleddene (ydre og indre muskler). Hvis din baby har en favoritside ses ofte, at baby kun ønsker at ammes fra det ene bryst, men nægter det andet.

Ligeledes kan stramt tungebånd skal problemer med at danne vakuum. Baby kan også have svært ved at åbne munden, hvilket kan påvirker sutterefleksen. Ligeledes ses ofte suttevabler på læben og mors brystvorte ses med sårdannelse.

Læs evt mere om stramt tungebånd på www.stramttungebaand.dk

Kiropraktisk ser jeg de bedste resultater, når ammeproblemerne stammer fra spændinger i kæbe og nakke samt eventuelle ledlåsninger i nakken.

Kolik er en tilstand, hvor et ellers rask spædbarn græder utrøsteligt og uden umiddelbar forklaring i mange af døgnets timer. Gråden er typisk værst sidst på dagen og om aftenen, men kan være alle døgnets timer. Definitionen er ”uforklarlig gråd i mere end tre timer om dagen i mindst 3 dage om ugen med en varighed på mindst tre uger”.

Adfærden hos baby er ofte, at baby trækker benene op under sig og knytter hænderne og/eller går i flitsbue bagover eller til siden (bananform). Der er megen klynk/lyd fra baby, selv i søvne, og baby har svært ved at finde ro i hvile, hvorfor baby oftest helst vil være i bevægelse og helst på mor eller far. Baby bryder sig ikke om at få skiftet tøj og er ked af at ligge på maven.

Årsagen til kolik kendes ikke med sikkerhed – men er højst sandsynlig multifaktoriel, hvilket betyder, at der er mange forskellige årsager, der spiller ind på gråden fx ledlåsninger og muskelspændinger samt umodent tarmsystem, luft i maven samt familiemæssige udfordringer (tilknytning, stress/uro mm).

Det urolige spædbarn kan lige som kolikbarnet have dårlige søvn- og spisevaner i form af urolig søvn med hyppige opvågninger og ofte korte lure, hvor de vågner i et skrig samt overspisning eller mangel på appetit. Generelt virker baby ikke til at være i trivsel, den lille lukker sig inde i sig selv og viser ikke megen initiativ til smil og kontakt. 

Kiropraktisk undersøger jeg for ledlåsninger og muskelspændinger og løsner disse, hvilket ofte har en positiv effekt på nervesystemet, således der skabes mere ro og flere smil samt overskud til at træne maveliggende.

Ledstivheder og muskelspændinger i rygsøjlen kan have en negativ konsekvens for babys motoriske udvikling og det er her, vi som kiropraktorer, i mange tilfælde kan gøre en forskel med vores behandling.

Spædbørn, som er motorisk bagefter, har ofte haft problemer med at ligge på maven eller holder måske ligefrem hovedet for højt (bagsidedominans, kunstig stærk nakke). Derved triller de hurtigt om på ryggen og har svært ved at opnå den gode stabilitet på maven. Når baby er 3 måneder gammel ligger de typisk og hviler på underarmene  med mave og bækken stabilt i underlaget. Senere, som 4 måneder gamle, begynder spædbarnet at ligge med strakte arme på maven i den normale udvikling. Herefter begynder de langsomt at udvikle tril fra ryg til mave.

Hvis barnet har ledlåsninger og muskelspændinger som gør det vanskeligt at ligge på maven dvs baby får meget lidt mavetid eller kvaliteten af den maveliggende position er dårlig (flyver, hovedet ligges i gulvet), kan dette på sigt medføre problemer med og forsinkelser af den videre motoriske udvikling fx at rulle, komme op i firfodsstand eller vise interesse for at kravle. Her ser man ofte at børnene tidilgt vil sidde op og de rejser sig tidligt op ved ting og springer ofte over kravlestadiet for at undgå firfodsstanden samt, at nakken skal bøjes bagover.

Vigtigheden af mavetid samt af at følge den motoriske udvikling, ikke nødvendigvis lige efter bogen, men med god kvalitet og i babys eget tempo, er væsentlig. Det er her baby udvikler sin kernestabilitet (core) som er skelettets fundamentale muskelstøtte gennem hele livet.

Alle spædbørn er forskellige og nogle er hurtigere i den motoriske udvikling end andre, men det er som udgangspunkt godt at være opmærksom på de børn, der afviger fra normalen (både de, der er hurtige og de, der har forsinkelse, men også dem, der udvikler deres eget asymmetriske bud for et udviklingsstadie fx ensidigt kryb, numsekravl mm.).

Kiropraktisk behandling af spændte muskler og låste led hos babyer med motoriske udfordringer gør ofte en stor forskel.

Refluks er en betegnelse for surt maveindhold, der kommer op i spiserøret og/eller munden. Lukkemusklen, der sidder imellem mavesæk og spiserør, skal sikre, at mavesækkens sure indhold ikke kommer i spiserøret, da spiserøret ikke tåler syren.

Lukkemusklens funktion er en envejsventil neders i spiserøret, som skal forhindre refluks. Denne funktion støtte af den flade muskel, som kaldes mellemgulvet.

Årsagerne til refluks hos børn under 2 år kan være en dårligt udviklet lukkemuskel. En anden årsag kan være synkeproblemer pga irritation af de nerver, der sørger for, at tunge og svælg fungerer optimalt. Refluks kan også skuldes spændinger i nakke og/eller ryg. Ligeledes kan stramt tungebånd kunne give forkerte synkebevægelser som kan resultere i refluks.

Symptomer på refluks hos spædbarnet er:

• Uro og utilpashed
• Barnet er ikke glad for at ligge på ryggen
• Overdrevet savlen/gylp
• Søvnbesvær og spiseproblemer
• Hyppige opvågninger
• Skyder ryggen bagover som en flitsbue
• Raller ved vejrtrækning

Jeg ser ofte, at babyer med refluks har gavn af kiropraktisk behandling. Jeg løsner, ved hjælp af nænsomme kiropraktiske teknikker, spændinger og ledlåsninger i ryggen, nakken og kraniet, som kan være med til at hæmme en optimal funktion af mellemgulv og svælg hos dit spædbarn.

Silent refluks betyder, at maveindholdet kører op og ned, men ikke kommer ud. Det kan gøre ondt og være generende for din baby.

Selv små børn kan få akut hold i nakken eller blot smerter i nakken.

Der kan være forskellige årsager til, at børn får nakkeproblemer. Ofte er de små børn ikke gode til at angive, hvor smerten sidder og de kompenserer ofte ved blot at undlade at bruge den involverede del dvs kigger bare mest til siden, der ikke gør ondt.

Mulige årsager er:

• Fald
• For megen skærmtid/dårlig nakkeholdning (fremskudt hovedstilling).
• Ubehandlede spændinger fra fødslen.
• Skævheder i kroppen.
• Muskulære ubalancer.
• Sensitive børn (tager mange indtryk ind => kropslige spændinger over tid).
• Motorisk udfordrede børn (kompenserer for manglende motorisk kunnen med muskelspændinger).
• Sansemotorisk udfordrede børn (kompensationsmønster).

Symptomerne kan være:

• Ensidig brug af nakken/favoritside.
• Irritabilitet
• Dårlig søvn
• Hovedpine
• Berøringsømhed i området.

Små børn kan også få ondt i ryggen.

Der kan være forskellige årsager til, at børn får ondt i ryggen. Ofte er de små børn ikke gode til at angive, hvor smerten sidder og de kompenserer så godt de kan ved ex at løbe mere kluntet, at undlade at bukke sig ned (sætter sig på knæ i stedet for) osv.

Både for megen og for lidt bevægelse kan give smerter i rygsøjlen.

Mulige årsager er:

• Fald
• For megen skærmtid/dårlig rygholdning.
• Inaktivitet
• Ubehandlede spændinger fra fødslen.
• Skævheder i kroppen.
• Muskulære ubalancer.
• Sensitive børn (tager mange indtryk ind => kropslige spændinger over tid).
• Motorisk udfordrede børn (kompenserer for manglende motorisk kunnen med muskelspændinger) – børn der ikke kom igennem alle udviklingstrin som spæde => mangler god corefunktion (de stabiliserende muskler).
• Sansemotorisk udfordrede børn (kompensationsmønster).
• Overbelastning (for megen sport).

Symptomerne kan være:

• Undladelse af bestemte bevægelser.
• Irritabilitet
• Dårlig søvn
• Hovedpine
• Forstoppelse
• Berøringsømhed i området.
• Kluntet løb/ændret bevægemønster (manglende lyst til bevægelse).

Hovedpinerne kan begynde i 6-7 års alderen. Indtil teenagealderen kan hyppigheden stige således barnet oplever hovedpine mere end en gang månedligt.

Hovedpine er et af de mest almindelige smertesymptomer hos børn. Dette kan påvirke barnets trivsel pga sygemelding fra skole og fritidsaktiviteter og dermed barnets sociale interaktioner.

Typer af hovedpine hos børn:

• Spændingshovedpine
• Migræne
• Nakkehovedpine

Barnet kan have mere end en type hovedpine. Disse er ofte kortere i varighed end hos voksne. Hovedpine hos børn er som regel ufarlige og der er sjældent tale om alvorlig sygdom.

Hyppige hovedpineårsager hos dit barn ses nedenfor:

• Hovedpine i forbindelse med nakke- og rygproblemer:
• Hovedpinen skyldes fastlåste led i nakken i kombination med muskelspændinger. Ledlåsningerne medfører nedsat bevægelighed i nakken som igen påvirker nerver, ledbånd og muskler. Ledlåsningerne kan ligeledes sidde i ryggens led, hvorved barnets bevægelsesmønstre ændrer sig og barnet kompenserer ved at spænde i nakkens led og muskler som kan medføre hovedpine.
• En let foroverbøjet nakkestilling som ex ses når barnet sidder med skærm (telefon, ipad, bærbar computer) kan medføre, at barnet udvikler holdningsmæssige ledlåsninger og muskelspændinger i nakken som igen kan forøge risikoen for hovedpine.
• Børn og unge med nakkeproblemer lider oftere af hovedpine end børn uden.
• Hovedpiner efter ulykker:
• Er barnet på et tidspunkt kommet til skade og har slået ryggen, nakken eller hovedet, kan dette give tilbagevendende hovedpine som følge af ledlåsninger og muskelspændinger udløst af slaget. Hvis barnet ikke undersøges for ledlåsninger og muskelspændinger efter ulykken kan de gå med det og gradvist udvikles øget anspændthed og nedsat bevægelighed i nakken som i sidste ende kan resultere i kronisk hovedpine og/eller migræne.
• Hovedpine afledt af medicin:
• Der ses et højt forbrug af håndkøbsmedicin særligt blandt teenagere. Udvikles der et overforbrug af medicin (dvs medicin min 15 dage om måneden over 3 mdr) kan man udvikle hovedpine som følge af overforbrug af smertestillende.

Et dansk forskningsprojekt i samarbejde med kiropraktor Susanne Lynge, børnelæge Olav Bennedbæk, Kiropraktorernes Videnscenter og Syddansk Universitet har påvist rigtig gode resultater for kiropraktisk manipulationsbehandling af børn med kronisk hovedpine og migræne.

Kiropraktik er en sikker og effektiv behandling til smerter i bevægeapparatet – også når det gælder vokseværk, særligt, hvis årsagen findes i ledlåsninger og muskelspændinger.

Fejlstillinger og ledlåsninger i bækkenet, rygsøjlen og i benenes led samt muskelspændinger særligt i lægmusklerne kan nemlig give barnet samme smerter som ved vokseværk. I så fald har barnet god effekt af kiropraktisk behandling. Ved ”klassisk” vokseværk uden ledlåsninger ses ofte lindring efter behandling, formentligt fordi spændinger forstærker barnets smerter.

Årsagen til vokseværk kendes ikke. Der findes mange teorier, der dog ikke understøttes af forskning. Dog ved man med sikkerhed, at vokseværk IKKE hænger sammen med de perioder, hvor barnet vokser mest.

Det er ufarligt, og går over af sig selv med tiden.

Klassiske symptomer på vokseværk:

• Smerten sidder ofte i underbenene eller på forsiden af lårene.
• Smerten kommer typisk sidst på dagen og om natten.
• Smerterne kommer pludseligt og varer ½-1 time uden andre symptomer.
• Smerterne kommer og går periodisk.
• Smerterne forværres efter en lang dag med fysisk aktivitet.

Andre symptomer du bør være opmærksom på, og som bør give anledning til at konsultere læge eller kiropraktor er:

• Hvis dit barn begynder at halte.
• Hvis smerterne fortsætter om morgenen.
• Hvis dit barn har røde, stive og hævede led.
• Hvis dit barn har smerter under aktivitet.

Kiropraktorens råd ved vokseværk:

• Masser og stræk de ømme og spændte muskler (typisk underbensmusklerne).
• Varm musklerne med varmepude og/eller køl med kuldepose – brug det barnet bedst kan lide.
• Giv dit barn forståelse og trøst.
• Evt paracetamol som smertelindring.
• Epsomcreme/-salt (magnesiumsalt, der øger optaget af magnesium, som er ”brændstop” for musklerne).
• D-vitamin tilskud
• Evt. et besøg hos din kiropraktor.

Har dit barn ondt i maven kan dette have mange årsag.

Er dit barn generelt i trivsel og uden almensymptomer udover mavesmerter og evt. kvalme, kan mavesmerterne muligvis relateres til spændinger i midtryg og lænd samt muskelspændinger, der påvirker nervesystemet (inkl vagusnerven) og dermed skaber mavesmerter. Ligeledes kan der sidde spændinger omkring solar plexus og langs med diafragma, som kan give spændinger i maven.

Af mulige årsager til mavesmerter kan nævnes:

• Psykisk pres, tankemylder.
• Sensitive børn/mange og store følelser, der er svære at håndtere.
• Ledlåsninger i midtryg/lænd + muskelspændinger.
• Overfladisk vejrtrækning.
• Anspændthed.

Se også beskrivelsen under KISS/KIDD.

Irritabilitet, hyperaktivitet og urolige børn kan alle være et symptomer på underliggende ledlåsninger og muskelspændinger, som påvirker nervesystemet og dermed skaber symptomerne. Små børn har ofte svært ved præcist at angive, hvor de har ondt og derfor er det godt som forældre at koble barnets adfærd til muligheden for, at der kan være en underliggende kropslig årsag.

Se beskrivelsen under KISS/KIDD.

KISS betyder Kranie-nakkeleds induceret symmetri-forstyrrelse og ses hos børn fra 0-4 år. Der findes 2 typer KISS:

• KISS I: Barnet ligger med hovedet skævt til siden. Dette ses når barnet er rygliggende eller siddende, hvor hovedet tiilter til siden.
• KISS II: Barnet går meget i flitsbue, hvor hovedet og øvre ryg bevæger sig bagover. Dette ses især når barnet holdes op eller sidder samt når det ammes, hvor hovedet presses bagud og barnet ikke vil putte sig ind til forældrenes krop.

KIDD betyder KISS induceret dysgnosi og dyspraxi og er en forlængelse af KISS, hvor symptomerne har været der siden fødslen, men er ikke opdaget tidligere og derfor ubehandlede. Ses hos børn over 5 år.

KISS-KIDD syndrom er en fælles betegnelse for en række symptomer, der kan skyldes fejlstillinger/ledlåsninger i nakkens øverste led. Dette påvirke det autonome nervesystem og forstyrre barnets normale motoriske og sansemæssige udvikling.

Symptomer på KISS syndrom:

• Favoritside med/uden torticollis (stram halsmuskel).
• Asymmetrisk hovedform.
• C-form rygliggende.
• Barnet krænger sig bagover og vil ikke putte sig ind mod forældrenes krop når de holdes samt støder hovedet væk når ammes.
• Ammeproblemer.
• Dårlig søvn/korte lure.
• Utrøstelig gråd (”kolik”).
• Vil ikke ligge på maven.
• Følsom i nakkeregionen (gråd når tøj på og v. berøring i nakken).
• Forstoppelse
• Savler/gylper meget.

Symptomer på KIDD syndrom:

• Holdningsproblemer (skævhed ses når står eller sidder).
• Klodsethed (dårlig balance).
• Sansemæssige forstyrrelser (ex berøringssansen – kan ikke lide hudberøring, strømperne driller, badet er træls osv.).
• Motoriske problemer (ex svært ved at sidde stille – ”myrer” i kroppen, dårlig balance, ikke mod på leg der udfordrer motorikken).
• Hovedpine
• Koncentrationsproblemer
• Svært ved at tegne og skrive pænt.
• Indlærings- og sprogvanskeligheder.
• Smerter i benene.
• Forstoppelse/ondt i maven.
• Ondt i ryggen.

Årsagen til, at KISS-KIDD opstår tror jeg skyldes barnets stilling i livmoderen samt hvornår og hvordan de sætter sig fast med hovedet i bækkenet, hvor der kan opstå et pres på hoved og nakkens øverste led.

Det kan ligeledes opstå under fødslen, hvis barnet ikke ligger optimalt, og derfor må trækkes ud med sugekop eller med et stort pres fra mor. Ligeledes er kejsersnit en risikofaktor, da barnet trækkes ud af at vakuum samt hurtige fødsler, hvor barnet påvirkes af et stort tryk på hoved og nakke på kort tid. Samme tryk sker, hvis barnet er stjernekigger – dvs panden skubbes ud først, hvorved der opstår et stort pres på overgang mellem hoved og øvre nakke.

Behandling:

Efter en god snak (anamnese) samt en grundig kiropraktisk undersøgelse kan behandlingen udføres. Denne består af små lette tryk på nakkens og ryggens låste led, så disse atter opnår god bevægelighed. Ligeledes behandles spændte muskler med små tryk tilpasset barnets alder. Behandlingerne er som udgangspunkt smertefrie, dog kan de små ledtryk mærkes lidt. Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvor mange behandlinger der skal til.

Især for KIDD børn, der har haft generne længere tid, kan det være fordelagtigt at opfølge den kiropraktiske behandling med øvelser tilrettelagt af en børnefysioterapeut.

Ledlåsninger i kroppens og rygsøjlens led samt muskelspændinger kan medføre skævheder og ubalancer i kroppen, som dermed påvirker nervesystemet, motorikken og/eller sansemotorikken.

Årsagerne til ledlåsninger og muskelspændinger og dermed de motoriske udfordringer kan være mange.

Nogle børn er hypermobile, hvilket betyder, at de har ekstra mobile led. Det betyder, at disse børn ofte er sent motorisk udviklede pga manglende muskel-/ledstyring. De sidder ofte i W-form, har nemt ved at få forstuvninger, kan klage over smerter i benene samt mavesmerter og hovedpine. Kan kan også have følgesymptomer som platfodethed, kalveknæ eller overstrakte knæ, albuer og fingerled. Dette betyder, at barnets kropsligt kompenserer meget i muskler og led og dermed let kan få ledlåsninger og muskelspændinger.

Den kiropraktiske behandling vil ideelt set kombineres med veltilrettelagt træning fra en børnefysioterapeut.

Dårlig rygholdning er ligeledes en problematik som mange børn har i disse tider med megen stilstand og skærm i form af telefoner, ipads, gaming og fjernsyn.

Dårlig rygholdning kan medføre asymmetri i kroppens muskler på for- og bagside. Dette betyder, at man bliver svag fortil og får en svag core og samtidig får man en stram bagside i rygmuskler, nakkemuskler og bagben. Denne ubalance kompenseres ved at give ledlåsninger og muskelspændinger og derved symptomer som smerter, hovedpine, mavesmerter, uro, irritabilitet, dårlig søvn osv.

Ledlåsninger og muskelspændinger kan indirekte være årsag til urolig nattesøvn da det skaber uro i nervesystemet, hvis barnet har ledlåsninger og muskelspændinger, hvilket bliver særligt tydeligt, når barnet er i hvile.

Den nyeste forskning tyder på at rygproblemer i barndommen er en kraftig indikator for rygproblemer i voksenlivet. Derfor er det vigtig at iagtage og lytte til børnene og sørge for, at de får den rette behandling.

I denne aldersgruppe ses mange børn med smerter i nakke-/skulderregionen. Det typiske årsag er stilstand med dårlig nakke-/kropsholdning over længere tid grundet brug af skærm/telefon og eller dårlige arbejdsstillinger i forbindelse med at lave lektier (sidder i sengen) eller game.

Symptomerne kan være:

• Stivhed i nakken givende nedsat bevægelighed.
• Hovedpine
• Smerter
• Berøringsømhed i området
• Irritabiltet
• Dårlig søvn
• Koncentrationsbesvær/motorisk uro

Smerterne kan skyldes dårlig kropsholdning, tunge løft, gentagne og ensidige bevægelser, fald, skævheder i kropen, muskulære ubalancer, rygskævhed, ulige lange ben, sportsskader./overbelastningsskader.

Symptomerne kan være:

• Smerter i ryggens led og muskler særlig i bestemte bevægeretninger.
• Smerter ved igangsætning efter hvile.
• Stivhed i ryggen givende nedsat bevægelighed.
• Hovedpine
• Forstoppelse
• Berøringsømhed i området
• Ændrede bevægemønstre eks løb.
• Koncentrationsbesvær/motorisk uro.

Skoliose er en tilstand, hvor rygsøjlen krummer sig sideværts i en S- eller C-form.

Symptomerne kan være:

• Forskel på skulderhøjden
• Et fremtrædende skulderblad
• Forskel på højden på taljen, så bækkenet står skævt
• Hældning af kroppen til den ene side
• Smerter i rygsøjlen
• Muskulær ubalance
• Øget tendens til ledlåsninger/stivhed og muskelspændinger.
• Ondt i andre led grundet kompensatoriske mønstre.

Mange børn udvikler dårlig kropsholdning på grund af lange timer siddende ved skriveborde, dårlige ”arbejdsstillinger” når de laver lektier, brug af elektroniske enheder eller ved at bære tunge skoletasker/net over den ene skulder.

Dårlig rygholdning kan medføre asymmetri i kroppens muskler på for- og bagside. Dette betyder, at man bliver svag fortil og får en svag core og samtidig får man en stram bagside i rygmuskler, nakkemuskler og bagben. Denne ubalance kompenseres ved at give ledlåsninger og muskelspændinger samt yderligere symptomer – se nedenfor.

Symptomerne kan være:

• Rundet ryg
• Fremadskudte skuldre og hoved
• Smerter i ryg, nakke og skuldre.
• Irritabilitet
• Motorisk uro og koncentrationsbesvær.
• Muskulær ubalance.

Læs om hovedpine her: Link til hovedpine under det lille barn

Disse opstår ofte hos børn, der deltager i sport eller fysisk aktivitet uden tilstrækkelig hvile eller korrekt teknik.

Symptomerne kan være:

• Smerter
• Hævelse
• Stivhed
• Nedsat bevægelse i de påvirkede områder som knæ, ankler, albuer eller skuldre.
• Funktionsnedsættelse

Smerterne skyldes hurtig vækst og kan påvirke muskler og knogler.

Symptomerne kan være:

• Smerten sidder ofte i underbenene eller på forsiden af lårene.
• Smerten kommer typisk sidst på dagen og om natten.
• Smerterne kommer pludseligt og varer ½-1 time uden andre symptomer.
• Smerterne kommer og går periodisk.
• Smerterne forværres efter en lang dag med fysisk aktivitet.

Læs mere om vokseværk her.

Det er en tilstand, hvor fodbuen falder sammen, hvilket kan påvirke gang og kropsholdning. Dette kan ske både i svangbuen samt ved forfoden.

Symptomerne kan være:

• Smerter i fødder, knæ, hofter og ryg.
• Stivhed i fødderne.
• Svært ved at gå.

Akutte skader som forstuvninger, forstrækninger, eller brud, samt kroniske overbelastningsskader.

Symptomerne varierer afhængigt af skadens type og alvorlighed.

Behandling: Akut behandling (RICE – Rest, Ice, Compression, Elevation), fysioterapi, og kiropraktisk behandling hurtigst muligt efter skaden.

Det er en vækstrelateret tilstand, der påvirker knæet, især hos aktive børn.

Tilstanden rammer børn i voksealderen – de fleste tilfælde ses i 9-15 års alderen.

Det rammer lige hyppigt drenge som piger.

Symptomerne opstår typisk ved smerter og hævelse lige under knæet, hvor senen fra knæskallen hæfter på skinnebenet.

Behandlingen består primært i aflastning af benet samt få løsnet kompensatoriske muskelspændinger og ledlåsninger.

Løberknæ er betegnelsen for en skade på ydersiden af knæleddet som skyldes friktion mellem en sene (tractus iliotibialis) og lårbenet, hvilket medfører irritation af underliggende slimsæk.

Skaden sker som følge af belastning ved idræt særligt langdistanceløbere og cykelryttere.

Smerterne er i starten diffuse og svære at lokalisere præcist. Efter nogen tid udvikler smerten sig til at blive skarpere og mere afgrænset og lokaliseret til de knoglede udspring på ydersiden af knæet.

Smerterne kommer efter kort tids belastning eks 5-10 min løb og hvile lindrer kortvarigt og forbigående. Smerterne sætter tidligere ind jo værre betændelsen bliver og forværres ved.

Det er nødvendigt i processens at justere sportsaktiviteten og sko samt evt cykel for bedring.

Behandlingen består af aflastnig, justering i belastning (ændring i gang-/cykel-/løbemønstre, justering af cykel/sko), undlade fuldt stræk af knæene samt løb i fladt terræn, behandling af kompensatoriske muskler og led samt udspændings- og styrkeøvelser.

Den nyeste forskning tyder på at rygproblemer i barndommen er en kraftig indikator for rygproblemer i voksenlivet. Derfor er det vigtig at iagtage og lytte til børnene og sørge for, at de får den rette behandling.

SI-syndromet, som er karakteriseret ved smerter fra de bageste bækkenled (sacroiliaca-ledene), er et område af særlig interesse for kiropraktoren. Typisk oplever patienter smerter ned mod balden på samme side, og disse smerter forværres ofte ved at rejse sig fra en siddende position eller ændre generel stilling. Bevægelse og aktivitet kan bidrage til at lindre disse smerter, hvilket er en vigtig indikator for diagnosen.

Under graviditeten kan kvinder opleve smerter i bækkenet som følge af bækkenløsning. Hormonelle ændringer i kroppen gør bækkenet mere løst og eftergiveligt, især mod slutningen af graviditeten. Mens denne løsning normalt ikke forårsager smerter, kan nogle gravide opleve, at bækkenet bliver for løst for tidligt, hvilket resulterer i smerter både i bækkenet og lænden bagtil samt fortil ved skambenet/symfysen. Disse smerter intensiveres ofte ved fysisk aktivitet og øges i løbet af dagen.

Det er afgørende at søge korrekt diagnose hos en kiropraktor, da bækkensmerter under graviditeten ikke kun kan skyldes bækkenløsning, men også fastlåsning af bækkenleddene (SI-syndrom) på grund af den øgede belastning, som graviditeten medfører. Kiropraktoren kan anvende specialiserede teknikker for at lindre smerter, forbedre bevægelsesområdet i bækkenleddene og give rådgivning om øvelser og livsstilsændringer, der kan støtte en mere behagelig graviditet.

Symptomerne fra forskellige typer hovedpine overlapper ofte, og kiropraktoren betragter dem med en omfattende tilgang for at forstå og behandle dem effektivt.

Spændingshovedpine manifesterer sig gennem en trykkende fornemmelse i hovedet, ofte strækkende fra nakken og frem til panden. Den generelle hovedpine på begge sider af hovedet skyldes spændinger i musklerne i nakken, halsen og kraniekanten.

Cervicogen- eller nakkehovedpine kan ligne spændingshovedpine, men her ledsages muskelspændinger af ledstivhed i nakken, og det er denne ledfastlåsning, der forårsager hovedpinen. Begge tilstande kan følges af symptomer som mild svimmelhed og kvalme.

Migræne præsenteres typisk som en ensidig pulserende hovedpine, forværret af almindelig fysisk aktivitet. Migrænepatienter oplever ofte overfølsomhed over for lys og lyd og foretrækker ro under dynen. Mens migræne som primær hovedpine behandles med specifik medicin, kan det også opstå som sekundær hovedpine på baggrund af muskelspændinger og ledstivhed i nakken. Kiropraktisk behandling har vist sig at være succesfuld i behandlingen af migrænepatienter.

Behandlingen af voksne med hovedpine sigter mod at løsne spændte muskler og stive led. Samtidig prioriterer kiropraktoren korrekt diagnose for at udelukke andre potentielt alvorlige årsager til hovedpinen. Den holistiske tilgang fra kiropraktoren kombinerer symptomlindring med en dybdegående forståelse af de underliggende årsager for at fremme langvarig lindring og forbedret livskvalitet.

Evnen til at opretholde balancen hos mennesker involverer komplekse interaktioner mellem synssansen, balanceorganet i det indre øre og nerver i led og sener. Balanceorganet i det indre øre omfatter tre væskefyldte buegange, hvor sansecellerne i balancenerven er placeret. Svimmelhed kan opstå, hvis en ørekrystal utilsigtet kommer ind i en af disse buegange. Svimmelheden manifesteres som en følelse af, at rummet eller ens egen krop roterer, og den udløses typisk ved handlinger som at rejse sig, lægge sig, dreje sig om på en bestemt side, kigge op eller ned. Øresten kan behandles af en kiropraktor ved hjælp af skånsomme øvelser.

Stive led, især øverst i nakken, kan give svimmelhed, der føles som en ubalance eller en fornemmelse af at være beruset. Nerver i sener og led registrerer konstant kroppens position og sender disse informationer op til hjernen. Et stift led i nakken kan sende fejlagtige informationer, hvilket kan resultere i udviklingen af svimmelhed. Kiropraktoren kan behandle svimmelheden ved at normalisere funktionen i nakkens led og muskler. Gennem en omhyggelig tilgang kan kiropraktoren adressere både ørekrystalproblemer og stive nakkeled for at lindre svimmelhed og genoprette balancen.

Stenose er en tilstand karakteriseret ved afsmalning, refereret til utilstrækkelig plads til nerver, der strækker sig ned til benene og / eller ud i armene. Ved spinalstenose oplever patienter smerter, der stråler ned i begge ben / begge arme, mens recesstenose præsenterer symptomer, der minder om dem ved en diskusprolaps, med smerte koncentreret til det ene ben / den ene arm. Årsagen til nerveafklemningen kan være slid på små led og fortykkelse af senevæv og ledbånd omkring rygsøjlen (hhv lænd og nakke). Patienterne oplever forværring af smerter under gang og finder lindring ved at sidde ned i en hugsiddende position og krumme lænden og / eller forskyde hovedet fremad. Kiropraktoren tilbyder omfattende tilgange til behandling og lindring af symptomerne ved stenose, herunder metoder til at forbedre bevægeligheden og reducere belastningen på de påvirkede nerver.

Nakkesmerter blandt voksne kan stamme fra forskellige årsager, og kiropraktoren tilbyder en helhedsorienteret tilgang til at diagnosticere og behandle disse problemer.

“Hold i nakken” kan opstå pludseligt eller uden åbenbar årsag, ledsaget af kraftige smerter og eventuel hovedpine. Kiropraktoren fokuserer på at genoprette nakkens bevægelighed og lindre stram muskulatur for at afhjælpe problemet.

Diskusprolaps indebærer skade på bruskskiven mellem hvirvlerne, hvilket kan føre til fysisk tryk på nerveroden og kemisk irritation, ofte manifesteret som armsmerter. Kiropraktoren overvåger og behandler patienten, og ved at kombinere øvelser, bløddelsbehandling og manuel behandling arbejder de på at lindre symptomer og forhindre forværring.

Piskesmæld, udløst af kraftige hovedbevægelser som ved en bilulykke, kan medføre varierende symptomer, herunder nakke- og skuldersmerter, kognitive udfordringer og langvarige sygdomsforløb. Kiropraktoren tilbyder en individuel tilgang for at lindre symptomer og fremme bedring efter en piskesmældsskade.

Slidgigt i nakken er ikke ualmindeligt og diagnosticeres ved røntgenundersøgelser. Kiropraktoren fokuserer på at opretholde god bevægelighed i leddene og afspænde muskulaturen for at lindre stivhed og ømhed. Behandlingen retter sig ikke mod slidgigten, men mod de symptomer, den forårsager.

Gennem nøje diagnostik og tilpasset behandling søger kiropraktoren at lindre nakkesmerter og forbedre patientens livskvalitet ved at adressere både symptomer og de underliggende årsager.

Midtrygs- og brystsmerter samt låste ribben er udbredte udfordringer, især blandt dem der arbejder på kontor og oplever spændinger mellem skulderbladene. Kiropraktoren specialiserer sig i omhyggelig bevægelsesundersøgelse af ryggen, identifikation af smerteårsager og effektiv behandling ved at løsne fastlåste led og afspænde stramme muskler – ofte en kombination af begge dele.

Smerteoplevelser mellem skulderbladene kan også ledsages af udstrålende smerte langs ribbenene eller som et “spyd” fra ryggen til brystbenet på forsiden. Disse smerter kan undertiden forveksles med hjertesmerter, hvilket kan skabe bekymring hos patienten. Kiropraktoren foretager en nøjagtig diagnose og henviser ved behov til egen læge for yderligere undersøgelser vedrørende hjertet. Behandlingen fokuserer på at løsne fastlåste facetled, der er årsag til smerten.

Ribbenene danner led ind mod rygsøjlen gennem hvirvlernes tværtappe og selve hvirvellegemet. Disse led kan, ligesom andre omkring rygsøjlen, blive fastlåste. Symptomerne kan relateres til facettleddene, og behandlingen indebærer også her løsning af de låste led samt arbejde med den spændte muskulatur. Kiropraktoren anvender deres ekspertise til at lette smerter og genoprette bevægelsesfriheden i disse områder for at forbedre patientens livskvalitet.

Voksne kan opleve skuldersmerter, der enten opstår akut eller gradvist som følge af fald, overbelastning eller fejlbelastninger. Disse smerter kan lokaliseres foran, i midten eller bagpå skulderen og strækker sig ofte ned på overarmen. Kiropraktoren kan gennem en omhyggelig undersøgelse fastlægge en diagnose. Desuden kan der iværksættes en målrettet behandling for at optimere funktionen af led og muskler samt give vejledning om holdning, arbejdsstillinger og øvelser.

Impingement opstår, når pladsen mellem overarmen og skulderbladet bliver for snæver, hvilket resulterer i, at senerne og/eller slimsækken kommer i klemme. Smerten manifesterer sig især ved løft af armen over skulderhøjde, såsom når man tager overtøj på og af.

Senerne i skulderen spiller en afgørende rolle for både stabilitet og bevægelse i skulderleddet. Overbelastning, fejlbelastning eller fald på armen kan føre til irritation (tendinopati) i senerne og i nogle tilfælde endda resultere i delvis eller fuldstændig overrivning (ruptur) af senerne.

Slimsække (bursitis) i skulderen kan blive irriterede og hævede, hvis de udsættes for pres i for lang tid. En hævet slimsæk i skulderen kan medføre smerter og signaler om impingement. Kiropraktoren kan hjælpe med at identificere og behandle disse problemer for at lindre smerter og genoprette optimal skulderfunktion.

Musearm, også kendt som arbejdsrelateret overbelastningsskade, manifesterer sig på indersiden af albuen og er ofte forårsaget af langvarigt arbejde ved computer og mus. Musearm kan medføre forskellige symptomer, herunder smerter i skulderen, overarmen, albuen, underarmen, håndleddet og hånden. Smertene opstår på grund af overbelastning af muskler, sener, led og nerver et eller flere steder langs armen.

Tennisalbue er en klassisk overbelastningsskade, der påvirker senen på ydersiden af albuen og er karakteriseret ved irritation (inflammation) i senen. Samtidig kan der opstå smerter i muskulaturen. Disse smerter bliver ofte udløst ved handlinger som løft eller greb om objekter med hånden.

Kiropraktoren kan spille en central rolle i diagnosticering og behandling af både musearm og tennisalbue ved at identificere de underliggende årsager og anvende målrettede metoder til at lindre symptomer og forbedre armens funktion. Instruktion i ergonomi og relevante øvelser kan også være en del af behandlingsplanen.

Lændesmerter er en almindelig tilstand, hvor voksne oplever smerte i lænderegionen, typisk uden udstråling ned i benet, selvom det kan forekomme. Disse smerter opstår ofte i forbindelse med løft eller fejlagtige bevægelser. Årsagen til smertetilstanden ligger i en irritation af de små led i lændesøjlen. Smerten lindres normalt ved at holde sig aktiv, men der er typisk forværring om morgenen og ved opstart efter langvarig siddende stilling. Kiropraktisk behandling sigter mod at lindre stivheden i de irriterede led og afspænde de omkringliggende muskler.

Diskusprolaps er en tilstand, hvor bruskskiven mellem hvirvlerne er beskadiget og buer ud, fysisk komprimerer nerveroden til benet. Samtidig opstår der en kemisk irritation af nerveroden, hvilket fører til inflammation. Symptomerne provokeres typisk ved at sidde eller bøje overkroppen fremad. Kiropraktoren har en central rolle i at overvåge patientens udvikling og behandle med forskellige teknikker som McKenzie-øvelser, bløddelsbehandling og manuel behandling af ryggens led. Behandlingsplanen tilpasses den enkeltes behov. Visse patienter med diskusprolaps kan henvises til yderligere undersøgelse på regionens rygcenter, og i nogle tilfælde kan kirurgi blive nødvendig.

Smerter ved piriformis syndrom opstår, når iskiasnerven i sit forløb bliver klemt enten gennem eller i nærheden af musklen m. piriformis. Symptomerne ligner iskiassmerter og diagnosen stilles ved, at kiropraktoren tester, om musklen er for stram. Kiropraktisk behandling kan hjælpe med at lindre smerter og genoprette normal funktion i tilfælde af piriformis syndrom.

Iskiassmerter opstår, når iskiasnerven irriteres eller klemmes i regionen omkring balderne eller tættere på dens udspring i lænden. Denne type smerte manifesterer sig normalt først i balderne og strækker sig ned langs bagsiden af låret. Samtidig oplever mange også smerter i lænderegionen, samtidig med at smerten stråler ud i benet.

Hos voksne kan hoftesmerter, herunder slidgigt og bursitis, manifestere sig med ubehag i lysken foran, men også med smerter i balde, lår eller knæ. Samtidig kan der opleves stivhed i hoften. Roden til problemet kan enten ligge direkte i hofteleddet eller i de omkringliggende sener, muskler og slimsække. Smerter kan endda have deres udspring i ryggen eller bækkenet og stråle ud som smerter i hoften.

Ved en omhyggelig undersøgelse kan din kiropraktor fastlægge en diagnose og eventuelt bekræfte denne med ultralydsscanning eller røntgenbilleder. Herefter kan en målrettet behandling iværksættes for at optimere funktionen af musklerne omkring hoften og selve hofteleddet. Behandlingen kan også omfatte andre omkringliggende led, såsom bækkenet, knæet og foden. Derudover vil kiropraktoren give vejledning i relevante øvelser.

Slidgigt i hoften kan forårsage smerter i hofteleddet, men disse smerter kan også stråle ud og føles som smerter i knæet. Lindring kan opnås ved at forbedre bevægelsen i hofteleddet og bækkenet samt afspænde muskulaturen omkring hoften.

Slimsækken, som sidder på ydersiden af hoften, kan blive irriteret og inflammeret. Dette kan forekomme ved et fald, hvor man er landet på hoften, men det er oftere resultatet af et stramt senebånd kaldet tractus iliotibialis, som presser for hårdt på slimsækken.

Ledstivheder og muskelspændinger i rygsøjlen kan have en negativ konsekvens for babys motoriske udvikling og det er her, vi som kiropraktorer, i mange tilfælde kan gøre en forskel med vores behandling.

Spædbørn, som er motorisk bagefter, har ofte haft problemer med at ligge på maven eller holder måske ligefrem hovedet for højt (bagsidedominans, kunstig stærk nakke). Derved triller de hurtigt om på ryggen og har svært ved at opnå den gode stabilitet på maven. Når baby er 3 måneder gammel ligger de typisk og hviler på underarmene  med mave og bækken stabilt i underlaget. Senere, som 4 måneder gamle, begynder spædbarnet at ligge med strakte arme på maven i den normale udvikling. Herefter begynder de langsomt at udvikle tril fra ryg til mave.

Hvis barnet har ledlåsninger og muskelspændinger som gør det vanskeligt at ligge på maven dvs baby får meget lidt mavetid eller kvaliteten af den maveliggende position er dårlig (flyver, hovedet ligges i gulvet), kan dette på sigt medføre problemer med og forsinkelser af den videre motoriske udvikling fx at rulle, komme op i firfodsstand eller vise interesse for at kravle. Her ser man ofte at børnene tidilgt vil sidde op og de rejser sig tidligt op ved ting og springer ofte over kravlestadiet for at undgå firfodsstanden samt, at nakken skal bøjes bagover.

Vigtigheden af mavetid samt af at følge den motoriske udvikling, ikke nødvendigvis lige efter bogen, men med god kvalitet og i babys eget tempo, er væsentlig. Det er her baby udvikler sin kernestabilitet (core) som er skelettets fundamentale muskelstøtte gennem hele livet.

Alle spædbørn er forskellige og nogle er hurtigere i den motoriske udvikling end andre, men det er som udgangspunkt godt at være opmærksom på de børn, der afviger fra normalen (både de, der er hurtige og de, der har forsinkelse, men også dem, der udvikler deres eget asymmetriske bud for et udviklingsstadie fx ensidigt kryb, numsekravl mm.).

Kiropraktisk behandling af spændte muskler og låste led hos babyer med motoriske udfordringer gør ofte en stor forskel.

En betydelig del af kiropraktorens tilgang vedrører også symptomer og forhold i foden. Da 25% af kroppens knogler er placeret i fødderne, og der er mange led og muskler, der styrer dem, er foden afgørende for kroppens biomekanik. Den bærer ikke kun kropsvægten, men tilpasser sig også underlaget og fungerer som en vigtig stødabsorberende enhed.

Muskler og led i foden kan opleve nedsat funktion, der stammer fra forstuvninger, knoglebrud, overbelastninger eller fejlbelastninger forårsaget af fodtøj. Disse tilstande kan føre til smerter i foden, anklen, skinnebenet og endda højere oppe i kroppen. Kiropraktoren udfører en grundig udredning for at diagnosticere årsagerne til disse symptomer.

Ved at fokusere på optimering af led- og muskelfunktionen udarbejder kiropraktoren en målrettet behandlingsplan for at lindre smerter og genoprette normal bevægelse i foden. Derudover tilbyder kiropraktoren rådgivning om sport og arbejde samt giver instruktion i relevante øvelser, der kan styrke og stabilisere foden.

Akillessenebetændelse resulterer i smerte omkring akillesseneområdet, hvor senen kan opleves fortykket og øm ved tryk. Skaden opstår typisk på grund af degeneration (slid) og overbelastning, ofte forbundet med løb eller afsæt.

Smerter ved hælsporer lokaliseres under hælen og skyldes ikke selve hælsporen, men derimod irritation i senerne, som hæfter under hælen. Disse smerter manifesterer sig ved afsæt, løb og tryk på hælen. Kiropraktoren kan arbejde på at lindre smerterne ved at adressere både selve problemet med hælsporen og de underliggende årsager til irritation i senerne.

Nedsunken forfod forårsager smerter i området mellem tæerne og mellemfodsknoglerne, hvilket skyldes en for skarp vinkel mellem tæerne og mellemfodsknoglerne på grund af sammenfald af den transversale fodbue. Årsagerne kan inkludere faktorer som smalt fodtøj, høje hæle, overvægt og graviditet. Kiropraktoren kan arbejde med at korrigere fodens biomekanik og adressere de underliggende årsager til nedsunken forfod for at lindre smerter og forbedre foden’s funktion.

Den kiropraktiske tilgang tager højde for sammenhængen mellem foden og resten af kroppen, hvilket gør det muligt at behandle ikke kun de lokale symptomer, men også adressere eventuelle underliggende biomekaniske ubalancer. Dette helhedsorienterede synspunkt sigter mod at forbedre patientens generelle bevægelsesfrihed og livskvalitet.